|
I udgangspunktet og ideelt set er de olympiske lege upolitiske og internationale. Alligevel er legene utallige gange blevet brugt i politiske sammenhænge af den ene eller anden art. De mange forsamlede mennesker og den store mediebevågenhed gør nemlig legene til en oplagt mulighed for at få opmærksomhed fra hele verden. Et af disse tilfælde er de olympiske lege i Berlin.
 |
 |
Hitler åbner legene i Berlin 1936.
© IOC/Olympic Museum Collections |
Hitlers propaganda-trick
I 1936 blev de olympiske lege afholdt i den tyske hovedstad Berlin. Tysklands leder, rigskansler Adolf Hitler, havde helt særlige planer for, hvad dette OL skulle bruges til.
Hele verden skulle nemlig se, hvor imponerende styrke og magt nazismens Tyskland havde. OL skulle vise, at Tyskland var et forbilledligt land, hvor alt fungerede perfekt.
Legene skulle også demonstrere Hitlers raceteori ved at vise, at den ariske race, som tyskerne tilhører, havde idrætsudøvere helt i særklasse i forhold til fx jøder og afrikanere. OL i Berlin i 1936 viste således i høj grad, at forestillingen om en værdifri, ren olympisk sport ikke kan opretholdes.
Fremragende organisering
Legene var gennemført planlagt fra først til sidst. Og alt skulle være større, bedre, flottere. Til legene i Berlin var der det hidtil største antal konkurrencer og idrætsgrene, og deltagerantallet var næsten firdoblet fra det forrige OL. Det forrige OL, i Los Angeles, havde dog lidt under den verdensomfattende økonomiske depression samt at være placeret på den anden side af Atlanterhavet. Samtidig foregik stort set alt alligevel på samme sted.
|
 |
Det imponerende olympiske stadion i Berlin.
© IOC/Olympic Museum Collections |
Intet blev sparet i Hitlers bestræbelser på at bruge OL som propaganda for nazismen, så der var blevet bygget et helt nyt stadion med plads til 100.000 tilskuere og en række mindre opvisningssteder.
Hver detalje var så præcist forberedt, at intet glippede. En ny ceremoni ved åbningen af OL var fakkelløbet, som vakte stor begejstring.
For første gang var der desuden en massiv mediedækning med mange fremmødte journalister.
Filmkunstneren Leni Riefenstahl forevigede de olympiske lege i Berlin med en smuk film. Hitler åbnede selv legene, som ifølge hans planer skulle vise hans riges storhed.
Produktion af olympiske overmennesker
Ud over, at nazi-Tyskland skulle vise sig som det mest velfungerende land i verden, og at den ariske race skulle triumfere, havde Hitler også andre, mindre kendte planer for legene. De skulle nemlig bruges til at skabe en ny generation af olympiske overmennesker. Til dette formål blev der indrettet en slags elskovsrede i nærheden af den olympiske landsby. Her holdt de smukkeste unge, lyshårede piger til - særligt udvalgt af nazisterne.
De skulle byde sig til for de gæstende olympiske deltagere - specielt de, der var gode ariere. Hvis pigen skulle blive gravid med en af disse olympiske idrætsudøvere, ville staten betale de omkostninger, hun havde i forbindelse med graviditet og fødsel. Barnet skulle vokse op og blive en del af en generation af overmennesker.
Boykot pga. racelove
Mange lande protesterede dog mod, at de olympiske lege blev afholdt i nazisternes Tyskland. USA var tæt på at boykotte legene, men deltog alligevel. En del enkeltpersoner boykottede dog legene. Det var jødiske idrætsudøvere fra forskellige hold verden over, der nægtede at deltage. Bl.a. den danske storfavorit i letvægtsbrydning, sølvvinderen fra 1932, Abraham Kurland, og sølvvinderen i fægtning fra 1912, Ivan Osiier.
Boykotten skyldtes, at Hitlers racelove var stærkt antijødiske. Disse racelove skulle få år senere, under 2. verdenskrig fra 1940-45, være årsag til, at seks millioner jøder blev udryddet i nazisternes koncentrationslejre.
Nazisterne forsøgte dog at overbevise de andre lande om, at man slet ikke var så stærkt antijødiske. Da nogle lande begyndte at true med boykot, sørgede de derfor for, at der også var enkelte jøder med på det tyske hold. USA, som ellers havde været tæt på helt at boykotte legene, rettede sig efter Tysklands racelove og sørgede for, at jøderne på deres stafethold ikke deltog i konkurrencerne - selvom de var dygtigere end de andre løbere.
Udelukkelse af deltagere pga. race var ellers stærkt i strid med de olympiske idealer om idræt med lige vilkår for alle.
Jesse Owens og Luz Long
Tyskerne mente, at den lyse, høje og kraftige race - den ariske race - var den overlegne race. Naturligvis var tyskerne selv ariere. Under de olympiske lege skulle det ifølge Hitlers planer komme tydeligt frem, at den ariske race var langt bedre end andre racer. Men sådan skulle det ikke komme til at gå.
Fra USA stillede den sorte Jesse Owens op i længdespring. Han havde verdensrekorden i længdespring og var storfavorit til guldmedaljen. Men i kvalifikationsrunden kom han til at overtræde i de to første forsøg. Han havde nu kun et forsøg tilbage, og overtrådte han også det, ville han være ude af konkurrencen. Da var der en, der prikkede ham på skulderen.
Det var Luz Long, Tysklands deltager i længdespringskonkurrencen. Luz Long havde allerede kvalificeret sig til finalen, og hvis Jesse Owens også kiksede det sidste forsøg, ville han være det bedste bud på en guldvinder. Luz Long forklarede Owens, hvordan han undgik at overtræde. På den måde hjalp det tyske guldmedaljehåb den sorte konkurrent - lige foran alle de tyske tilskuere.
 |
|
Venskab på tværs af landegrænser - Jesse Owens
og Luz Long.
© Den Tyske Olympiske Komité |
Næste dag i finalen vandt Owens, og Luz Long blev nummer to. Det var bestemt ikke noget, der passede Hitler. For ham at se var den sorte race tættere på dyr end mennesker, og nu havde den sorte deltager vundet foran hans ariske guldhåb.
Jesse Owens viste med sine fire overlegne sejre i atletik, at Hitlers teorier om den ariske races overlegenhed var helt forkerte.
Jesse Owens og Luz Long blev gode venner under Berlin-legene, og efter OL fastholdt de kontakten. Da 2. verdenskrig brød ud, blev Long indkaldt til hæren. Herfra skrev han til Owens, at han frygtede, at han snart skulle dø.
Han bad Owens tage til Tyskland efter krigen for at opsøge hans søn Karl og fortælle om hans far, og om at verden kunne være god og ikke bare præget af krig og fjendskab.
Luz Long blev dræbt kort efter, at han havde skrevet brevet.
Efter krigen tog Jesse Owens til Tyskland og mødte Karl Long. Han fortalte den unge mand om hans far og om det mod, han havde udvist, da han gik imod Hitlers magt og fulgte sine idealer om ærlighed og ægte olympisk ånd ved at hjælpe sin stærkeste modstander.
De to mænd - efterkommeren af den sorte sydstatsslave og den blonde, ariske sportshelt - viste med deres venskab, at Hitlers misbrug af den olympiske idé som propaganda var slået fejl. | 
